Googles nye AI-vejledning har ét krav, der kan håndhæves. Det handler ikke om tekstkvalitet

Hvad der ændrede sig 1. oktober

Googles side om brug af generativt AI-indhold bærer datoen »Last updated 2026-10-01 UTC«. Tre ting står nu tydeligt på den.

Den første er en teknisk begrundelse i stedet for en moralsk: generative modeller henter ikke fakta, de forudsiger sandsynlige ordrækker ud fra træningsdata, og derfor kan output indeholde fejl. Konklusionen Google drager af det, er, at det er »critical« at fakta-tjekke og gennemgå AI-genereret indhold manuelt, før det bliver publiceret.

Den anden er, at kravet ikke stopper ved brødteksten. Google nævner udtrykkeligt titler, meta-beskrivelser, structured data og alt-tekst. Det er præcis de felter, der i praksis bliver genereret i bulk og aldrig læst igennem, fordi de ikke står synligt på siden.

Den tredje er en henvisning til to afsnit i Search Quality Rater Guidelines: 4.6.5 om scaled content abuse og 4.6.6 om hovedindhold lavet med »little to no effort, little to no originality, and little to no added value«. Og så står der, i samme afsnit, at retningslinjerne ikke er en guide til at ligge nummer et, og at raternes vurderinger ikke påvirker rangeringen direkte. Google henviser altså til et dokument og afviser i samme åndedrag den brug, de fleste vil lægge på det.

Det ene krav der kan kontrolleres i et felt

Går man videre ad den sti, vejledningen peger på, ender man i Merchant Centers politik for AI-genereret indhold. Der skifter sproget fra bør til skal, og kravene er feltniveau:

• Et AI-genereret produktbillede skal bære IPTC-tagget DigitalSourceType med værdien trainedAlgorithmicMedia. Beslægtede værdier dækker andre tilfælde: compositeSynthetic for billeder med indsatte syntetiske elementer, algorithmicMedia for rent algoritmisk genererede billeder uden træningsdata.
• Metadataen må ikke strippes undervejs. Det er den fælde, der koster mest i praksis, fordi de fleste billedpipelines fjerner EXIF og IPTC som standard for at spare bytes.
• Reglen gælder på image_link, additional_image_link og lifestyle_image_link.
• En AI-genereret produkttitel skal ligge i structured_title med underfelterne digital_source_type sat til trained_algorithmic_media og content med selve teksten. Samme konstruktion for beskrivelser i structured_description. Felterne bruges i stedet for — eller ved siden af — de gamle title og description.

Forbeholdet er værd at tage med: Googles hjælpeside beskriver kravene, men siger ikke, hvad konsekvensen er, hvis mærkningen mangler. Der står ingen frist, ingen sanktion, ingen rapport i Merchant Center, der viser, hvor mange af dine varer er mærket. Det er en regel, man kan overtræde i stilhed.

Fire år med samme position, to gange strammet op

Googles holdning til AI-indhold har ikke skiftet retning siden 2023. Den er blevet mere specifik to gange, og begge gange handlede opstramningen om mængde og dokumentation, ikke om teknologien.

»Ikke en rangeringsguide« betyder ikke »ligegyldig«

Her er min holdning, og den er på tværs af, hvordan rater-afsnittene bliver brugt i branchen: at læse 4.6.6 som en tjekliste er en kategorifejl. Raterne rangerer ikke noget. De bedømmer, om Googles systemer rammer rigtigt, og deres karakterer bliver trænings- og evalueringsdata for ændringer, der kan tage kvartaler at nå ud. Et site, der scorer dårligt på rater-sprog i dag, får ikke et hak i morgen.

Men det er stadig det bedste offentligt tilgængelige sprog for, hvad systemerne bliver trænet imod. Og håndhævelsen kommer ikke fra raterne — den kommer fra opdateringer. Googles eget statusdashboard opgør septemberopdateringen mod spam som startet 24. september 2026 med en varighed på 13 dage og 16 timer. De tre forrige spamopdateringer i 2026 varede 2 dage og 16 timer, 2 dage og 1 time og 19 timer og 30 minutter. Det er den kanal, en politik om skaleret indhold faktisk rejser gennem, og den er langsom, bred og uden forklaring per site.

Den praktiske konsekvens: brug rater-sproget til at prioritere, hvad du bygger om, ikke til at forudsige næste uges tal. Og brug feltkravet til det, feltkrav er gode til — en opgave, der er færdig eller ikke færdig.

Arbejdsgangen det bør ændre

De to krav hører hjemme på hver sin side af publiceringen, og de skal ikke løses med samme indsats. Fakta-tjekket er en redaktionel arbejdsgang over felter, der er lette at glemme. Mærkningen er en transformation i det led, der bygger feedet — ikke noget, en person skal huske per vare.

Rækkefølgen, der virker for mig: læg mærkningen i det sidste led, før feedet afleveres, så den sættes af det system, der i forvejen ved, om et felt blev genereret eller skrevet. Gør det ikke til et flag, et menneske sætter manuelt i produktkataloget — så er det tomt inden for et kvartal. På redaktionssiden er den billigste ændring at flytte titel, meta-beskrivelse og alt-tekst ind i den samme gennemgang som brødteksten, i stedet for at generere dem til sidst som en teknisk detalje. Det er de tre felter, der oftest ryger direkte fra model til produktion uden et øjepar på vejen.

Hvem det reelt rammer

Driver du et site uden produktfeed, har du fået nul nye krav og et stykke rådgivning, du formentlig var enig i i forvejen. Driver du en webshop, der genererer produkttekster eller produktbilleder — og det gør de fleste danske webshops med flere tusinde varenumre i et eller andet omfang — har du fået en konkret feltopgave, som ingen har sat en frist på. Det er kombinationen, der er ubehagelig: et krav uden deadline bliver ikke prioriteret, før det bliver håndhævet, og så er det en bunke på tusindvis af varer.