Google lagde et redirect ind foran hvert søgeresultat. Din GA4 mærker det ikke

Hvad Google har lavet om

Indtil for nylig pegede et organisk søgeresultat direkte på destinationen. Nu bliver linket skrevet om til google.com/goto?url=…, hvor url-delen er en kodet streng, og klikket sendes videre med et serverside-redirect. Search Engine Land fik det bekræftet 26. august 2026. Googles formulering er, at selskabet har en lang historie med tekniske foranstaltninger mod nye former for misbrug og løbende tager skridt til at beskytte sine tjenester og brugere.

Det kom ikke pludseligt. Alex Greenland så de første /goto-links 23. juni 2026, og Search Engine Roundtable beskrev testen 8. juli — dengang med tre personer, der kunne bekræfte den. Derek Perkins fra rankingværktøjet Nozzle skriver, at den første store test kørte i den første uge af august, og at han 26. august målte tæt på 100 % udrulning på tværs af flere residential-IP-udbydere.

Derfor rører det ikke din GA4

Den mest delte bekymring lige nu er, at organisk trafik begynder at lande som (direct)/(none), fordi redirectet spiser referreren. Den bekymring bygger på et forkert billede af, hvad din analytics nogensinde har set.

Siden Chrome 85 i august 2020 har standardpolitikken været strict-origin-when-cross-origin. På et klik fra ét domæne til et andet sendes kun origin — altså https://www.google.com/, aldrig hele resultatsidens URL med søgeordet i. Plausible har beskrevet konsekvensen for analytics: du har i seks år kun kunnet se domænet, ikke siden. Et redirect gennem google.com/goto ligger på præcis samme origin. Der er ikke noget at miste, som ikke allerede var væk.

Dertil kommer, at Search Console er upåvirket — det er Googles egen førstepartsmåling af klik, og den ligger på indersiden af redirectet. Det bekræftede Google i samme runde.

Jeg vil ikke påstå, at ingen kommer til at se en ændring. Ingen har offentliggjort en måling af, hvilke headere redirectet rent faktisk videregiver, og advarslerne i SEO-pressen er skrevet uden et eneste observeret sessionstal. Det rigtige svar på uvished er en måling, ikke en ombygning af din tracking.

Regningen lander på rankingdata

Det, der bliver mærkbart dyrere, er at læse en resultatside udefra. Et /goto-link kan ikke afkodes lokalt. Vil du vide, hvilken URL der ligger på plads 4, skal du følge et serverside-redirect. En resultatside indeholder hundredvis af links, så et opslag, der før var én forespørgsel, bliver til én forespørgsel plus et betydeligt antal redirect-følger.

Læg det oven på januar 2025, hvor Google bekræftede, at Søgning kræver JavaScript — med den samme begrundelse om beskyttelse mod bots og misbrug. På halvandet år er en SERP-aflæsning gået fra et HTTP-kald til en headless browser plus en kæde af redirects per resultat. Det er ikke en umulighed. Det er en omkostningskurve.

Den kurve ender ét af tre steder: hos leverandøren som lavere margin, hos dig som højere pris, eller i datakvaliteten som færre målinger per uge og flere huller. Erfaringsmæssigt ender den det tredje sted først, fordi det er det eneste af de tre, kunden ikke får en faktura på.

Timingen gør det værre. Spamopdateringen i august 2026 rullede ud omkring 18.–21. august, og volatiliteten fortsatte ugen efter. Hvis dine positionstal samtidig bliver hentet sjældnere eller fra en anden IP-pulje end før, får du to signaler blandet sammen i den samme graf — en reel rangeringsændring og en ændring i måleapparatet. Uden en note om, hvornår leverandøren skiftede metode, kan du ikke skille dem ad bagefter.

Google siger misbrug. Effekten er en voldgrav

Begge dele kan være sande på én gang, og det er værd at holde adskilt. Google anlagde i december 2025 sag mod SerpApi for at skaffe og videresælge søgeresultater i stor skala. SerpApis modargument, fremført af selskabets chefjurist, er at de leverer den samme information, som ethvert menneske kan se i sin browser uden at være logget ind. Sagen er ikke afgjort, og jeg har ingen kvalificeret mening om udfaldet.

Men uafhængigt af, hvem der får ret, er den praktiske virkning den samme: den eneste part med billig, komplet adgang til, hvad der står på en resultatside, er Google. Alle andre skal betale mere for en dårligere kopi. Det er ikke en konspiration — det er bare, hvad der sker, når man gør et fælles datagrundlag dyrere at aflæse.

For dig som driver et site betyder det, at magtforholdet i din rapportering flytter sig. Førstepartsdata — Search Console og din egen analytics — bliver relativt mere pålidelige end tredjepartstal, ikke fordi de blev bedre, men fordi alternativet blev ringere.

Hvad du gør i denne uge

Rækkefølgen betyder noget. Mål først, konkludér bagefter.

1. Tag en baseline, før du rører ved noget. Træk andelen af (direct)/(none) og antallet af google / organic-sessioner for de seneste 30 dage og gem tallene et sted, du kan finde igen. Uden en før-måling kan du ikke afgøre, om noget ændrede sig.
2. Hold dem op mod Search Console. Sammenlign klik i Search Console med organiske sessioner i samme periode. Følges de to kurver ad, er der intet problem, uanset hvad LinkedIn siger. Skiller de sig, har du nu en dato at kigge efter.
3. Lad være med at skrive tracking om. Der er ingen dokumenteret fejl at rette. En hastig ændring af kanalgrupperinger eller UTM-logik er den mest sandsynlige måde at ødelægge tal, der virker.
4. Stil din rankingleverandør ét konkret spørgsmål. Ændrer opdateringsfrekvens, keyword-loft eller pris sig som følge af /goto? Svaret — også et undvigende et — fortæller dig, hvor meget vægt du kan lægge på tallene de kommende måneder.
5. Flyt vægten i rapporteringen. Klik og visninger fra Search Console som facit, tredjeparts positioner som retningsangivelse. Det er en sortering, der holder, uanset hvordan sagen mod SerpApi falder ud.