Cookiebanner til din hjemmeside

Et cookiebanner uden blokering er bare et skilt. Få det sat rigtigt op.

Jeg installerer Conzent, mit eget cookiebanner, på din hjemmeside, sætter det op til at holde cookies og scripts tilbage, indtil dine besøgende har sagt ja, og tester, at det virker. Du betaler 1.495 kr. én gang for opsætningen.

1.495 kr.

ekskl. moms · engangspris for opsætningen · Conzent-abonnementet kommer oven i og betales direkte til Conzent

Book en kort afklaring

Et banner på siden er ikke det samme som et banner, der virker.

De fleste cookiebannere ser rigtige ud. Problemet er det, du ikke kan se: analytics, Meta-pixel og andre scripts, der stadig starter, før den besøgende har sagt ja. Så er banneret pynt og ikke en kontrol.

Jeg sætter banneret op, så ikke-nødvendige cookies og scripts først kommer i gang, når der er givet samtykke, og så accept og afvisning er lige nemme at vælge. Bagefter tester jeg i browseren, hvad der sker, når en besøgende siger ja, siger nej og ombestemmer sig. Hvorfor det er forskellen, har jeg skrevet om i guiden til cookiebanner.

Det er med

Det får du for 1.495 kr.

  • En konto hos Conzent i dit navn, så abonnementet og samtykkelogfilen er dine
  • Banneret installeret på én hjemmeside: WordPress, Joomla, Drupal, TYPO3, Umbraco, Wix, eller via Google Tag Manager eller indsat kode
  • Din hjemmeside scannet for cookies, og hver cookie lagt i den rigtige kategori
  • Banneret på dansk og i dine farver, med accept og afvis lige synlige
  • Ikke-nødvendige cookies og scripts blokeret, indtil der er sagt ja
  • Google Consent Mode v2 sat op, hvis du bruger Google-tags
  • Test af accept, afvis og ændring af valg, med resultatet skrevet ned til dig
  • En kort skriftlig gennemgang, så du ved, hvad du selv kan ændre bagefter

Det er ikke med

Det her er opsætning af banneret og ikke mere end det.

  • Ny måling: analytics, Search Console og konverteringssporing sat op fra bunden hører under Måling og data, som jeg tager 3.500 kr. for
  • Tekst til privatlivspolitik og cookiepolitik, og juridisk rådgivning. Jeg er ikke jurist
  • Flere hjemmesider. Prisen gælder én hjemmeside, så skriv til mig, hvis du har flere
  • Shopify og Webflow. Der findes ikke et færdigt plugin til dem, så det aftaler vi særskilt, før du betaler

Det løbende

Banneret kører på et abonnement hos Conzent.

Abonnementet betaler du direkte til Conzent ApS og ikke til mig. For én hjemmeside i planen Small Businesses koster det 7 euro om måneden, eller 5,60 euro om måneden ved årlig betaling. Conzent har 14 dages gratis prøveperiode. Priserne står på getconzent.com/pricing og kan ændre sig, så tjek dem der.

Planen har et loft på 100.000 sidevisninger om måneden og to banner-sprog, og Conzent-mærket vises i banneret. Vil du have mærket væk, eller har du større behov, er der planen Agencies and E-commerce fra 24 euro om måneden ved årlig betaling for op til fem hjemmesider.

Processen

Fra første besked til et banner, der er testet.

01

Afklaring

Du fortæller, hvilken hjemmeside det drejer sig om, hvad den kører på, og hvilke tags og pixels du bruger.

02

Konto

Kontoen hos Conzent oprettes i dit navn, af dig eller af mig sammen med dig.

03

Opsætning

Jeg installerer banneret, scanner siden og sætter kategorier, tekster og design op. Jeg skal have adgang til siden eller til Google Tag Manager.

04

Test

Jeg prøver accept, afvis og ændring af valg og kontrollerer, at scripts først starter efter samtykke.

05

Overdragelse

Du får en kort skriftlig gennemgang og kan selv holde banneret ved lige bagefter.

Spørgsmål og svar

Det, folk plejer at spørge om først.

Hvorfor sætter du netop din egen løsning op?

Fordi Conzent er mit eget produkt, og det skal du vide. Jeg kender det ud og ind og ved præcis, hvordan det opfører sig, når det er sat rigtigt op. Har du allerede et banner, der blokerer korrekt, har du ikke brug for det her, og du skal ikke skifte for min skyld.

Gør det min hjemmeside GDPR-sikker?

Ikke alene. Et banner er én del af reglerne og skal virke sammen med dine tags, din cookiepolitik og din privatlivspolitik. Jeg sætter banneret rigtigt op, men jeg giver ikke juridisk rådgivning. Hvad cookiebekendtgørelsen kræver, har jeg gennemgået i artiklen om cookiepolitik.

Har din egen hjemmeside et cookiebanner?

Nej. Den bruger hverken analytics eller marketingcookies, så der er ikke noget at give samtykke til. Det er netop pointen: et banner hører til, hvor der er noget at samtykke til, og ikke som pynt.

Hvem sender regningerne?

Der kommer to. Opsætningen faktureres af SitePoint Systems ApS, én gang. Abonnementet faktureres af Conzent ApS, løbende, direkte til dig. De to selskaber er adskilte.

Hvor lang tid tager det?

Det afhænger mest af, hvor hurtigt jeg får adgang til hjemmesiden. Selve opsætningen er sjældent flaskehalsen. Du får en dato, når vi har aftalt opgaven.

Hvad hvis noget ikke virker?

Hvis opsætningen ikke virker, som jeg har beskrevet her, retter jeg den uden beregning.

Et godt samarbejde

Passer vi sammen?

Jeg tager kun opgaver ind, hvor jeg kan se en reel rolle for mig.

Det er sandsynligvis et match, hvis

  • Du har én hjemmeside og vil have banneret sat rigtigt op én gang
  • Du bruger analytics, annoncer eller pixels
  • Du vil have en person at ringe til, hvis noget driller

Det er sandsynligvis ikke et match, hvis

  • Du vil have juridisk rådgivning eller en vurdering af hele virksomheden
  • Du har en stor webshop med mange integrationer og markeder
  • Du allerede har et banner, der blokerer rigtigt

Næste skridt

Få banneret sat op, så du ikke skal tænke på det igen.

En kort afklaring er nok til at se, om opgaven passer til din hjemmeside.