Google udgav to badges på fem uger. Kun det ene kan et dansk site bruge

To knapper, fem uger fra hinanden, i hver sin retning

De ligner hinanden: et lille Google-mærke, du selv lægger ind på dit site. Forskellen er, hvad der sker efter klikket.

Preferred sources-knappen beder den besøgende om at markere dit domæne inde i Google. Markeringen bliver liggende hos brugeren og giver dig et mærke i Top Stories og i AI Mode og AI-oversigter, hvor de findes. Trafikken kommer tilbage til dig, hver gang personen søger.

Search profile-badget beder den samme besøgende om at forlade dit site til fordel for en Google-hostet profilside, hvor dit website står som én af seks overflader ved siden af Instagram, TikTok, YouTube, X og Facebook. Klikket går ud. Hvad der sker derefter, bestemmer Google.

Begge dele er "sæt en Google-knap på dit site". Kun den ene sender noget retur.

Tærsklen måler alt andet end dit website

Search profiles åbnede 4. juni 2026 for skabere med mindst 100.000 følgere. Den 12. august faldt kravet til 35.000. Den 16. september faldt det til 10.000 — målt på én konto på YouTube, Instagram, X eller TikTok, ikke lagt sammen. Samme dag dukkede guiden til badget op i Googles dokumentationslog, uden at være nævnt i Googles egen udmelding om profilerne.

Læg mærke til, hvad der tælles. Ikke dit domæne, ikke din udgivelseshistorik, ikke noget, der findes i Search Console. Én kontos følgertal på en platform, du ikke ejer. En dansk produktionsvirksomhed med 200 indekserede sider og fjorten års teknisk dokumentation har nul. En TikTok-konto med ti videoer om det samme emne kan have 10.000.

Oven i det er profilerne fortsat begrænset til USA. Google har antydet flere lande, men har ikke sat dato på. For et dansk site er badget derfor ikke en beslutning endnu — det er en mulighed, du kan bruge fem minutter på at afvise.

Kun den ene har en beskrevet effekt på en søgeoverflade

Google skriver selv, at en Search profile ikke påvirker placeringer direkte. Den kan give synlighed i Discover over for dem, der følger profilen. Det er en distributionskanal inde i Google, ikke et signal om dit site.

Preferred sources har to tal fra Google selv, offentliggjort 30. april 2026: brugere er dobbelt så tilbøjelige til at klikke videre til et site, de har markeret, og over 200.000 unikke sites er allerede valgt af nogen.

Begge tal skal læses med forbehold, og forbeholdene er det bedste i dem. Google oplyser hverken baseline, målevindue eller metode. Og sammenligningen er selvvalgt: en bruger, der aktivt markerer et site, ville formentlig klikke oftere på det i forvejen. En dobbelt så høj klikrate er derfor ikke nødvendigvis noget, markeringen skabte. De 200.000 sites siger heller ikke, hvor mange brugere der står bag — ét site valgt én gang tæller med.

Men til forskel fra badget er der her overhovedet et tal at være skeptisk over for, og en overflade — Top Stories — hvor Google beskriver en konkret konsekvens.

Den tekniske detalje, der afgør om du kan vælges

To ting i Googles dokumentation afgør, om dit site overhovedet optræder i brugerens værktøj til kildevalg.

Det første er niveauet: kun domæner og subdomæner kan vælges. example.dk og nyheder.example.dk kan; example.dk/blog kan ikke. Ligger din redaktionelle produktion i en undermappe på koncernsitet, findes den ikke som en valgbar kilde — den arver hele domænets identitet. Det er et argument for subdomæne, jeg ikke har set nogen bruge endnu.

Det andet er kadence: Google skriver, at kilder, som ikke opdateres regelmæssigt, kan mangle i værktøjet. Fire indlæg om året er formentlig ikke nok til at stå på listen.

Selve knappen findes i tre former i Googles dokumentation: en indlejret JavaScript-knap, der selv oversætter sig til brugerens sprog, en programmatisk variant til egen brugerflade, og et rent link til Googles indstillingsside med dit domæne som parameter. Rækkefølgen betyder noget, afhængigt af hvordan dit site er bygget. På et statisk site uden JavaScript — som dette — kan de to første ikke bruges uden at bryde den ene ting, sitet er bygget for. Linkvarianten virker uden noget som helst. Den er beskrevet som fallback for browsere uden JavaScript; i praksis er den primærvalget for enhver, der har taget en beslutning om ikke at sende scripts.

Googles egne retningslinjer regner med begge mærker på samme side

En detalje i badge-guiden afslører, at Google selv ser de to som adskilte systemer: retningslinjerne forbyder at bruge det farvede "Super G"-ikon for Search profile, når det står sammen med preferred sources-badget. Man skriver ikke sådan en regel, medmindre man forventer, at nogen sætter begge på. De skal kunne skelnes — fordi de gør to forskellige ting.

Rækkefølgen, hvis du kun har plads til én knap

Konkret, i den rækkefølge jeg ville tage det:

1. Slå op, om dit domæne overhovedet optræder i Googles kildevalgsværktøj. Gør det ikke det, er alt andet ligegyldigt, og kadencen er det første sted at kigge.
2. Afklar niveauet. Ligger det indhold, folk kommer tilbage for, i en undermappe, er det en arkitekturbeslutning, ikke en badge-beslutning.
3. Vælg den knapform, der passer til dit site — ikke den, Google nævner først. Linkvarianten koster nul kilobyte.
4. Placér den, hvor en tilbagevendende læser er, ikke hvor en ny besøgende lander: bunden af en artikel, kvitteringssiden efter en nyhedsbrevstilmelding.
5. Mål det som en mikrokonvertering med dit eget klik-id. Google rapporterer ikke, hvor mange der har markeret dig.
6. Search profile-badget: sæt en kalenderpåmindelse om et kvartal. Hvis profilerne når Europa, er beslutningen ny.

Og et forbehold, der gælder begge: den slags måling bliver først læselig, når du kender din egen baseline. Det er det samme problem som med augustopdateringen mod spam, hvor sammenligningsvinduet var i stykker, før opdateringen overhovedet ramte.