Google delte Web op i tekst og billede. Kun brugerfladen ved det

Hvad multimodal dækker — og hvad det ikke er

Google beskriver multimodal som websøgeresultater, hvor et billede blev brugt som en del af søgningen. Fire overflader tælles med: Google Lens, Circle to Search på Android, billeder uploadet direkte til Google Søgning og Chromes «Søg efter dette billede» i højrekliksmenuen. Fælles for dem er, at brugeren starter med et billede og lander på en almindelig webside.

Og dér ligger den første fejlslutning. Opdelingen er en underinddeling af søgetypen Web — ikke af Image-fanen. Har du hidtil holdt øje med billedtrafik ved at kigge på søgetypen Image, har du set på en anden overflade: resultater i billedfanen, ikke websider fundet via et kamera. Den trafik, filteret nu isolerer, har hele tiden ligget i din web-række, side om side med tekstsøgninger, og er blevet regnet med i hver enkelt CTR og gennemsnitsposition du har rapporteret.

Størrelsesordenen er værd at holde fast. Googles eget tal for Lens er knap 20 mia. visuelle søgninger om måneden, offentliggjort 3. oktober 2024. Hvor stor en andel af dit site det udgør, har du aldrig kunnet se. Fra 24. september kan du se det — én gang, i én skærm.

Opdelingen findes kun i brugerfladen

Det er her kørslen bliver interessant, og det er den del, dækningen af opdateringen springer over. Search Analytics API'ets type-parameter accepterer seks værdier: web, image, video, news, discover og googleNews. BigQuery-eksportens search_type-felt tager de samme seks. Ingen af dem har en værdi for multimodal eller tekstbaseret.

Konsekvensen er enkel og ubehagelig: alt automatiseret bliver ved med at blande de to sammen. Dit Looker Studio-dashboard, din månedlige klientrapport, din BigQuery-tabel, det script der trækker positioner hver nat — de returnerer alle den samme samlede web-række som før. Den nye viden findes udelukkende dér, hvor et menneske klikker.

Der er fortilfælde. Filteret for brandsøgninger, som Google indførte i marts 2025, har 16 måneders historik regnet fra indførelsen — og lever også kun i brugerfladen. Mønsteret er til at forudse: Google sender en ny dimension ud, hvor et menneske kan se den, og de maskinlæsbare veje kommer bagefter, hvis de kommer. Det er ikke en grund til at vente. Det er en grund til at hente tallet manuelt fra i dag.

Halvdelen uden søgeord

Google er eksplicit om, at der ikke er søgeordsdata for multimodal trafik, fordi søgningerne bruger billeder frem for tekst. Det er en større ting, end det lyder som. Det betyder, at søgetypen Web består af to dele, hvor den ene pr. konstruktion ikke kan brydes ned på forespørgsler.

Praktisk talt: din side-CTR for Web er et gennemsnit på tværs af to adfærdsmønstre. Summen af dine forespørgsler har aldrig kunnet ramme din web-total — det ved alle, og det plejer at blive forklaret med anonymiseringen af sjældne søgninger. En del af hullet er noget andet: klik uden et søgeord, der nogensinde blev skrevet. Og fordeler multimodal sig ujævnt over dine sidetyper — produktsider og opskrifter mod baggrundsartikler, hvad man skulle forvente — så er dine sidegruppe-benchmarks skæve på en måde, API'et ikke kan vise dig.

Det er samme mønster som i rapporten for generativ AI: en overflade bliver synlig, før den bliver målbar på det niveau, man arbejder på.

Sådan får du et tal ud af det alligevel

Der findes ingen automatiseret vej, så arbejdsgangen er en manuel korrektion oven på en automatiseret serie. Rækkefølgen er det vigtige:

1. Vælg ét fast vindue — samme 28 dage hver måned, samme property.
2. Læs web-totalen for vinduet uden filter.
3. Læs den samme total filtreret til tekstbaseret.
4. Differencen er din multimodale andel. Skriv den ned med dato, ét sted, og lad det være en kolonne i et regneark frem for et tal i et dashboard.
5. Gentag for to eller tre sidegrupper, hvor du har en formodning om forskel. Det er dér, tallet bliver handlingsanvisende.

Behold API-trækket som din baseline-serie. Den multimodale andel er en korrektionsfaktor til den serie, ikke en ny serie — API-tallet ændrer sig ikke, fordi brugerfladen har fået et filter, og det er en fordel: din historik knækker ikke. Og gør det hver måned. Vinduet i Search Console ruller, så hvis Google aldrig fylder historik bagud, er dine egne snapshots den eneste tidsserie, der kommer til at eksistere for den her trafik.

Når der ikke er et søgeord, flytter håndtagene sig

Uden forespørgsler er der ikke et søgeord at jagte. Det er ikke det samme som, at der ikke er noget at gøre — det er, at arbejdet flytter sig fra tekst til det, billedet og siden stiller til rådighed. Jeg behandler det som et indekseringsproblem, ikke et søgeordsproblem, og rækkefølgen jeg ville tage det i på mine egne sites er denne:

• Kan billederne overhovedet hentes. Robots-regler, hotlink-beskyttelse og billeder der først indsættes efter rendering — hvis Google ikke har filen, findes den ikke for Lens.
• Hvad siden fortæller om billedet. Alt-tekst, den omgivende brødtekst og billedtekster er den kontekst, der afgør, hvilket emne billedet knyttes til, når der ikke er en forespørgsel.
• Om produktet er en entitet. Strukturerede data på produkt- og vareniveau er det, der gør et fotografi til en ting med et navn, en pris og en tilgængelighed.
• Om filerne er egnede. Rigtige dimensioner, ét motiv pr. billede, ingen tekst brændt ind som erstatning for indhold.

Ingen af punkterne er nye. Det nye er, at du fra 24. september kan se, om de betaler sig — i én skærm, uden søgeord, én gang om måneden, med hånden.