Salgs- og Leveringsbetingelser

1. Anvendelse

1.1 Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om Xcale Group, CVR-nummer 39299739, (”Virksomheden”) salg og levering af serviceydelser inden for [forretningsområde] til erhvervskunder.

2. Aftalegrundlag

2.1 Aftalegrundlag. Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

2.2 Ændringer og tillæg. Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.

2.3 En aftale ses som indgået enten ved underskrift eller tilkendegivelse på mail eller lign. Mundtlige aftaler er ikke omfattet, hvorfor du vil modtage mail.

2.4 Der er ingen binding på aftaler/abonnementer indgået med Lennart Øster /Xcale group ApS). En hver aftale/abonnement kan opsiges enten online via portalen eller ved at sende en mail. Aftalen løber altid i den periode, der er betalt for.

3. Serviceydelser

3.1 Standard. De serviceydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, udføres håndværksmæssigt korrekt.

3.2 Kundens medvirken. Kunden skal give Virksomheden adgang til personale og oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at udføre serviceydelserne.

3.3 Lovgivning og standarder. Virksomheden er ikke ansvarlig for, at serviceydelserne opfylder lovgivning eller standarder eller kan anvendes til konkrete formål, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.

4. Pris og betaling

4.1 Pris. Prisen for serviceydelserne følger Virksomhedens gældende priser på det tidspunkt, hvor Virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms.

4.2 Kørsel. Kørsel i Virksomhedens egne biler i forbindelse med udførelsen af serviceydelser refunderes af kunden til de satser, der til enhver tid fastsættes af staten.

4.3 Betaling. Kunden skal betale alle fakturaer for serviceydelser senest 8 dage efter modtagelse, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.

4.4 Forudbetaling. Der betales altid forud ved køb af f.eks. tekster elle billeder. Andre ydelser kan være helt eller delvist forudbetalt. Nye kunder betaler altid forud.

5. Forsinket betaling

5.1 Rente. Hvis kunden undlader at betale en faktura for serviceydelser rettidigt af årsager, som Virksomheden er uden ansvar for, har Virksomheden ret til rente af det forfaldne beløb på 1 % pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker.

5.2 Ophævelse. Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for serviceydelser senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Virksomheden, har Virksomheden ud over rente efter pkt. 5.1 ret til at: (i) ophæve salget af de serviceydelser, som forsinkelsen vedrører, (ii) ophæve salget af serviceydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

6. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser

6.1 Tilbud. Virksomhedens tilbud er gældende i 10 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden andet.

6.3 Ordrebekræftelser. Virksomheden tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på serviceydelser til kunden skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Virksomheden.

6.3 Ændring af ordrer. Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på serviceydelser uden Virksomhedens skriftlige accept.

6.4 Uoverensstemmende vilkår. Hvis Virksomhedens bekræftelse af en ordre på serviceydelser ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Virksomheden skriftligt senest [antal]arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.

7. Levering

7.1 Leveringstid. Virksomheden leverer serviceydelser senest til den tid, der fremgår af Virksomhedens ordrebekræftelse. Virksomheden har ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre parterne har aftalt andet. Levering kan afhænge af information fra kunde eller underleverandører. I så fald kan virksomheden ikke holdes ansvarlig

7.2 Undersøgelse. Kunden skal undersøge alle serviceydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden har opdaget eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende.

7.3 Levering af links kan ske på flere platforme og være enten reklamebaserede links som advertorials eller links fra forskellige netværk. Det er ikke tilladt at manipulerer med søgemaskinernes resultater ved at købe links og derved fralægger virksomheden Xcale sig et hvert ansvar for dette. Det er alene kundens ansvar ved det købte at overholde eventuelle retningslinjer nu og i fremtiden. Det både enkelte links og links lavet via linkbuilding abonnement

7.4 Markering af links eller advertorials produceret af Xcale kan forekomme. Hvis reglerne ændrer sig eller der kommer et påbud fra forbrugerombudsmanden, vil links ikke allerede markeret blive det, med korrekt ordlyd. Der vil bruges billeder til denne markering

8. Forsinket levering

8.1 Meddelelse. Hvis Virksomheden forventer en forsinkelse i leveringen af serviceydelser informerer Virksomheden kunden om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.

8.2 Ophævelse. Hvis Virksomheden undlader at levere serviceydelser senest 14 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som kunden er uden ansvar for, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til Virksomheden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.

9. Garanti

9.1 Garanti. Der ydes ikke garanti på unikke værker, som tekster, billeder, video, links eller lign.

10. Ansvar

10.1 Ansvar. Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.

10.2 Ansvarsbegrænsning. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige [tal]% af det salg af serviceydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i det umiddelbart foregående kalenderår. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis Virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

10.3 Indirekte tab. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.

10.4 Force majeure. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.

10.5 Det er kundens ansvar at overholde retninglinjer for det indkøbte. Herunder links, tekster, billeder, og video. 

10.6 Alle links, artikler og andet indhold skabt af Xcale har ingen udløbsdato. Det betyder at, hvis et link købes i en artikel så vil denne artikel være online i sidens levetid. Hvis Xcale frasælger en side til 3. part vil vi altid forsøge at bibeholde indholdet. Vi kan dog ikke drages til ansvar for hver 3. part gør efter overtagelsen.

Det samme gælder links som er erhvervet med Xcale som broker, altså hvor vi fungerer som mellemmand. Vi kan ikke drages til ansvar for at en samarbejdspartner ændring strategi, sælger deres side eller på anden måde gør at linket forsvinder.

Vi arbejder altid for at sikre dig mod at dette ske.

10.7 Xcale Group ApS og Lennart Øster står ikke til ansvar overfor tabte placeringer i Google, Bing eller andre søgemaskiner. Jeg arbejder ud fra branche standarder og ændre metoder alt efter retningslinjer. Google og andre søgemaskiner opdaterer deres algoritmer 2-4 gange årligt og ind i mellem falder eller stiger en side i placering. Fald i placeringer falder ind under Force majeure, da det er uden for min kontrol.

11. Immaterielle rettigheder

11.1 Ophavsretten/brugsret til værkerne overdrages først til kunden ved betalingen af den udstedte faktura. Herunder tekster, billeder, video, links og andet fremstillet.

11.2 Ejendomsret. Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med Virksomhedens udførelse af serviceydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Virksomheden.

11.3 Licens. Kunden har en tidsubegrænset, vederlagsfri, overdragelig licens til at udnytte alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med Virksomhedens udførelse af serviceydelser, til formål, der falder inden for kundens sædvanlige forretningsområde, eller som særskilt er aftalt mellem parterne.

11.4 Krænkelse. Virksomheden er ikke ansvarlig for leverede serviceydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder, medmindre krænkelsen er forsætlig. I det omfang Virksomheden måtte blive mødt med påstand om leverede serviceydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder, skal kunden skadesløsholde Virksomheden, medmindre krænkelsen er forsætlig.

12. Fortrolighed

12.1 Videregivelse og brug. Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge Virksomhedens erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.

12.2 Beskyttelse. Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Virksomhedens fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 12.1. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.

12.3 Varighed. Parternes forpligtelser efter pkt. 12.1-12.2 gælder under parternes samarbejde og uden tidsbegrænsning efter samarbejdets ophør uanset årsagen til ophøret.

13. Gældende lov og værneting

13.1 Gældende lov. Parternes samarbejde er i alle henseender underlagt dansk ret.

13.2 Værneting. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samarbejde, skal afgøres ved en dansk domstol.

Vil du gerne findes i Google
Så få gratis tips og tricks til det

helt gratis

Nej tak. Det kan jeg godt finde ud af selv
Jeg overholder GDPR og Cookielovgivning.