Illustration af et skrivebord med et enkelt printet ark med grønne, gule og røde faner, en bærbar computer med et tomt chatvindue, en tjekliste og en kaffekop, som billede på en AI-politik for medarbejdere.

Kort fortalt

Ifølge Danmarks Statistik brugte 59 % af virksomhederne AI i 2026, men i CBS' undersøgelse fra marts 2026 havde kun 11,4 % af arbejdsstyrken fået formel AI-træning, og 27,4 % af medarbejderne vidste ikke, om de arbejdede sikkert med AI. AI-forordningens artikel 4 har siden 2. februar 2025 krævet tiltag, der understøtter medarbejdernes AI-kendskab, og efter ændringen i forordning (EU) 2026/1744 kræves hverken et bestemt niveau eller et certifikat, mens de nationale myndigheder kan håndhæve fra 2. august 2026. Oplæring koster fra 12.000 kr. for en intern halvdag til hele holdet efter tilskud til 12.999 kr. ekskl. moms pr. deltager for et todageskursus. Skriv politikken på to sider med en positivliste, tre dataklasser og en navngiven ejer, og før en log over, hvem der er oplært. Vil I logge medarbejdernes brug, er det en kontrolforanstaltning, der på DA/LO-området skal varsles seks uger før.

En AI-politik for medarbejdere skal svare på fire ting, før nogen skriver en prompt: hvilke værktøjer og konti der er godkendt, hvilke data der aldrig må med, hvem der kontrollerer resultatet, og hvordan I sørger for, at folk kan bruge værktøjerne forsvarligt. Resten af politikken er detaljer omkring de fire, og det hele kan stå på to sider.

Hvad reglerne kræver, og hvad de ikke kræver

Ingen lov kræver et dokument, der hedder AI-politik. Til gengæld er der tre regelsæt, som en AI-politik er det praktiske svar på.

  • AI-forordningens artikel 4 om AI-kendskab. Udbydere og idriftsættere af AI-systemer skal tage tiltag, der understøtter AI-kendskabet hos medarbejdere og andre, der bruger AI-systemerne på deres vegne, ud fra deres viden, erfaring og den sammenhæng, værktøjet bruges i. Artiklen blev ændret ved forordning (EU) 2026/1744, og den konsoliderede tekst siger nu udtrykkeligt, at pligten ikke kræver et bestemt niveau hos den enkelte. Pligten har gældt siden 2. februar 2025. Hele tidslinjen, tilsynet og bøderne står i min gennemgang af AI-forordningen.
  • GDPR. En prompt med persondata er en behandling som alle andre. Hvad der må i en prompt, og hvilke konti der giver en databehandleraftale, har jeg gennemgået i artiklen om GDPR og AI.
  • Datatilsynets anbefaling. I sikkerhedstippet fra 22. marts 2024 skriver tilsynet, at det ser flere brud, hvor ansatte har brugt persondata som prompts uden arbejdsgiverens viden. Det anbefaler organisatoriske rammer for, om og hvordan AI-værktøjer må bruges, og nævner, at man kan overveje at blokere offentlige AI-værktøjer i firewallen.

Europa-Kommissionens spørgsmål og svar om AI-kendskab, senest opdateret 20. oktober 2026, gør tre ting klare for en almindelig virksomhed. Bruger medarbejderne ChatGPT til at skrive annoncetekst eller oversætte, er virksomheden omfattet og skal informere om risici som opdigtede svar. Der kræves intet certifikat, og en intern registrering af oplæringen er nok. Og håndhævelsen ligger hos de nationale markedsovervågningsmyndigheder fra 2. august 2026, med bøder, der skal stå i forhold til den konkrete sag.

Værktøjerne er kommet før rammerne

Danmarks Statistik har opgjort, at andelen af virksomheder, der bruger AI-værktøjer, steg fra 42 % i 2025 til 59 % i 2026, ifølge Ingeniøren. Oplæringen er ikke fulgt med. I CBS AI Survey 2026 med 4.281 svar fra marts 2026 havde kun 11,4 % af arbejdsstyrken fået formel AI-træning. 27,4 % af medarbejderne vidste ikke, om de arbejdede sikkert med AI, og 43,8 % af topledelsen brugte AI i åbne, ukontrollerede miljøer.

En politik bremser ikke nødvendigvis brugen. I Djøfs undersøgelse fra april 2025 brugte 73 % af medlemmerne AI på arbejdspladser med retningslinjer mod 60 % på arbejdspladser uden. Folk bruger værktøjerne mere, når de ved, hvor grænsen går.

De ti punkter i en AI-politik

PunktHvad der skal ståHvorfor
1. Formål og omfangHvem politikken gælder for: ansatte, vikarer og konsulenter, også på egne enhederArtikel 4 omfatter også andre, der bruger AI på jeres vegne
2. Godkendte værktøjerEn positivliste med værktøj, formål og kontotype. Kun arbejdskonti, ingen private abonnementerKun virksomhedens egne konti giver en aftale med leverandøren
3. DataklasserGrøn: offentligt og internt uden persondata. Gul: kundedata kun i godkendte værktøjer. Rød: helbred, CPR-numre, adgangskoder og forretningshemmeligheder, aldrigGDPR artikel 9 og databeskyttelseslovens særregler
4. Menneskelig kontrolHvem tjekker fakta, tal og kilder, før et resultat bruges eller sendesModellerne kan svare forkert med stor sikkerhed
5. MærkningChatbotten på sitet siger, at den er en chatbot. AI-genererede billeder af virkelige personer mærkesGennemsigtighedsreglerne har gældt siden 2. august 2026
6. Forbudt brugIngen følelsesgenkendelse af ansatte, ingen afgørelser om enkeltpersoner uden et menneskeForbuddene har gældt siden 2. februar 2025
7. OplæringHvem får hvilken oplæring, og en log over, hvem der har fået denArtikel 4, dokumenteret uden certifikat
8. Logning og kontrolHvad der logges om brugen, hvor længe, og hvornår det er varsletKontrolforanstaltninger skal ofte varsles, se nedenfor
9. HændelserHvem man kontakter, hvis noget forkert er sendt af sted. En fejl er ikke en disciplinær sag, men at skjule den erEt brud på persondatasikkerheden skal anmeldes til Datatilsynet inden 72 timer
10. Ejer og revisionEn navngiven ejer og en fast dato for næste gennemgangVærktøjer og leverandørvilkår ændrer sig hurtigere end politikker

Punkt 2 og 3 er dem, der gør politikken brugbar i hverdagen. En medarbejder skal kunne se på listen og på farven og vide, om en given tekst må sendes, uden at skulle spørge nogen.

Oplæring: hvad det koster

Artikel 4 kræver ikke samme kursus til alle. Kommissionen skriver selv, at det kan være passende med forskellige niveauer, og det er her, pengene bliver sparet. Priserne er tjekket 18. november 2026 på udbydernes egne sider.

FormPrisHvad du får
Intern halvdag i virksomheden, Dansk Byggeindustri12.000 kr. for hele holdet efter tilskudFire timer om AI i hverdagsopgaverne, tilpasset byggebranchen
Åbent endagskursus, Global Knowledge3.550 kr. pr. deltager ekskl. momsÉn dag om generativ AI i forretningen, virtuelt
Akademifag i anvendelse af AI, ifølge DI's oversigt8.590 kr. pr. deltager10 ECTS online, med GDPR og AI-forordningen
Todageskursus, Mannaz12.999 kr. pr. deltager ekskl. momsTo dage og 15 lektioner i København

Regnet på en virksomhed med 30 ansatte koster todageskurset til alle 389.970 kr., og endagskurset 106.500 kr. En intern halvdag til hele holdet plus akademifaget til tre nøglepersoner koster 37.770 kr. Den sidste model passer bedre til artikel 4, fordi den skelner mellem dem, der bruger et værktøj, og dem, der skal kunne vurdere det.

Pris på AI-oplæring pr. medarbejder ved 30 ansatte Udbydernes egne priser, tjekket 18. november 2026. Halvdagen er 12.000 kr. delt på 30. Intern halvdag 400 kr. Endagskursus 3.550 kr. Akademifag, 10 ECTS 8.590 kr. Todageskursus 12.999 kr. Kilder: Dansk Byggeindustri, Global Knowledge, DI og Mannaz. Kursus- og akademifagspriser ekskl. moms, hvor udbyderen oplyser det.

Logning er en kontrolforanstaltning

Mange AI-politikker skriver, at brugen logges: hvem, hvilket værktøj, hvornår og hvad det kostede. Det er fornuftigt, men det er også kontrol med medarbejderne. På DA/LO-området kræver aftalen om kontrolforanstaltninger, at kontrollen er driftsmæssigt begrundet, ikke virker krænkende, og at medarbejderne underrettes senest seks uger før, den sættes i gang. Er I ikke omfattet af aftalen, gælder fristen ikke automatisk, men GDPR kræver stadig, at medarbejderne bliver informeret. Datatilsynet varslede i januar 2026 målrettede tilsyn med arbejdsgiveres kontrol af ansatte. Skriv derfor logningen ind i politikken fra start, og send varslet samtidig med politikken.

Sådan skriver du den på en eftermiddag

  1. Spørg, hvad der bruges i dag. Hvilke værktøjer og på hvilken konto. Svaret afgør, hvad der skal på positivlisten, og hvad der skal lukkes.
  2. Start fra en skabelon. DI har en skabelon til en personalepolitik om generativ AI fra juli 2025, og Dansk Erhverv offentliggjorde sin i februar 2024. Begge er bedre end et blankt ark, men ingen af dem kender jeres værktøjer.
  3. Skriv positivlisten og de tre dataklasser. Det er de to punkter, medarbejderne slår op i.
  4. Læg en oplæringsplan med niveauer, og opret en simpel log med navn, dato og hvad der er gennemgået.
  5. Varsl logningen, hvis I logger.
  6. Sæt en dato for næste gennemgang og en navngiven ejer.

Jeg er ikke advokat, og det her er en praktisk gennemgang, ikke juridisk rådgivning. Er I i tvivl om, hvorvidt I er omfattet af en kollektiv aftale om kontrolforanstaltninger, så spørg jeres arbejdsgiverorganisation.

Start med at spørge medarbejderne, hvilke AI-værktøjer de bruger i dag, og på hvilken konto. Skriv derefter de ti punkter på to sider, sæt en navngiven ejer på, og hold en enkel log over oplæringen. Reglerne er tjekket 18. november 2026 mod den konsoliderede tekst til artikel 4, Europa-Kommissionens spørgsmål og svar om AI-kendskab, Datatilsynet og DA/LO-aftalen om kontrolforanstaltninger, og teksten er en praktisk gennemgang, ikke juridisk rådgivning. Jeg bygger selv AI-løsninger til virksomheder, så læs afsnittet om værktøjer med det forbehold. Skal politikken hænge sammen med en AI-løsning, I er ved at få bygget, gennemgår jeg værktøjer, data og ansvar med jer til en fast pris, I kender på forhånd. Book 20 min. afklaring her.