Til nystartede virksomheder

Din første hjemmeside. Fast pris, ingen binding.

Tre til seks sider, der forklarer hvad du laver og gør det nemt at kontakte dig — med samtykke og måling sat rigtigt op fra dag ét. Du ejer domænet, siden, kontiene og dine data. Der er ingen bindingsperiode og intet abonnement hos mig.

Enkeltmandsvirksomheder og nye selskaber i Danmark. Fra 14.500 kr. ekskl. moms.

Lennart Øster, SEO-specialist og udvikler
Direkte samarbejde Du arbejder med mig
Fast prisaftalt før start
0 mdr.binding hos mig
Du ejer altdomæne, kode og data
Direktekontakt med mig

Det jeg laver for dig

Tre ting, der skal være på plads fra start.

Ikke et bureauhold og ikke et abonnement, du ikke kan komme ud af. Du kan tage én ting eller det hele.

01ekskl. moms · fast pris

Lille start-hjemmeside

Når du skal have noget ordentligt op at stå uden at binde dig.

Tre til seks sider, der forklarer hvad du laver, og gør det nemt at kontakte dig. Hurtig, mobilvenlig og bygget så den kan vokse med forretningen.

14.500 kr.

02ekskl. moms · opsætning

Når du bruger analytics, annoncer eller sociale pixels.

Samtykke sat op, så måling og markedsføring først går i gang, når den besøgende har sagt ja — og så du kan dokumentere det bagefter.

4.500 kr.

03ekskl. moms · opsætning

Måling og data

Når du senere vil kunne se, hvad der reelt virker.

Search Console, analytics og konverteringssporing sat korrekt op i dit eget navn, så historikken begynder nu og ikke om et år.

3.500 kr.

Alle tre samlet som startpakke: 19.500 kr. ekskl. moms.

Den korte vej

Ring, hvis du hellere vil have det afklaret nu.

Tyve minutter er nok til at finde ud af, hvad du reelt har brug for — og hvad du roligt kan vente med.

Inden du siger ja et andet sted

Du bliver ringet op med et gratis tilbud. Læs det her først.

CVR-registret er offentligt. Nye virksomheder er den nemmeste liste at ringe ned.

Det gør ikke alle opkald useriøse. Men det forklarer, hvorfor tilbuddene lander, før du selv har nået at tænke over hjemmesiden. Vil du have færre af dem, kan du slå reklamebeskyttelse til på virk.dk.

Tilbuddet lyder oftest sådan her:

  • Gratis hjemmeside mod et lille månedligt abonnement
  • SEO-pakke uden en afgrænset opgavebeskrivelse
  • Google Ads, hvor annoncebudget og honorar ikke er adskilt
  • Løfte om placering nr. 1 i Google
  • Opsigelse, der først kan ske efter tre eller fem år
  • Domænet registreret i leverandørens navn

Fire ting, der koster bagefter

Det, der er gratis, står sjældent i kontrakten.

Der findes seriøse leverandører, som ringer. Men mønsteret nedenfor går igen, og det er nemt at overse i en telefonsamtale på ti minutter.

01Bindingen

Tre til fem års uopsigelighed

Ofte med automatisk fornyelse og et opsigelsesvindue tre måneder før udløb. Rammer du ikke vinduet, løber aftalen videre i en ny periode.

02Ejerskabet

Du lejer, du ejer ikke

Står domænet i leverandørens navn, og ligger siden på deres lukkede platform, kan du ikke tage noget med dig. Skiftet koster dig hele hjemmesiden.

03Garantien

Placering nr. 1 kan ikke loves

Google sælger ikke organiske placeringer. En leverandør, der garanterer dem, garanterer noget, han ikke er herre over.

04Regningen

Regn den samlede pris ud

700 kr. om måneden lyder overskueligt. Over fem år er det 42.000 kr. for en hjemmeside, du ikke ejer, og som du ikke kan flytte.

Det vigtigste at vide inden du siger ja

Som virksomhed har du ingen fortrydelsesret.

En mundtlig aftale i telefonen er bindende. De 14 dages fortrydelsesret gælder forbrugere, ikke CVR-numre.

Derfor: sig aldrig ja i røret. Bed om at få aftalen på skrift, og læs bindingsperiode, opsigelsesvarsel og samlet pris, før du skriver under. Vil du have en anden til at kigge med, koster det dig et telefonopkald og sparer dig muligvis for fem års abonnement.

Seks spørgsmål

Stil dem, inden du skriver under.

Et seriøst tilbud tåler spørgsmålene. Et dårligt tilbud bliver utydeligt, når du stiller dem.

  • Hvor lang er bindingsperioden, og hvornår senest skal jeg opsige?
  • Hvem står som registrant på domænet — mit CVR-nummer eller jeres?
  • Kan jeg tage hjemmesiden med, hvis jeg skifter leverandør?
  • Hvad er den samlede pris over hele aftalens løbetid?
  • Hvor meget af Google Ads-beløbet går til annoncer, og hvor meget er honorar?
  • Hvad er præcist inkluderet i ”SEO” hver måned, og hvad får jeg dokumenteret?

Det, ingen nævner i salgsopkaldet

Din hjemmeside skal overholde nogle krav fra dag ét.

Ansvaret ligger hos dig som virksomhed, uanset hvem der har bygget siden. Det er billigere at få det med fra start end at rette det bagefter.

01Samtykke

Cookies og måling

Analytics, Meta-pixel og de fleste andre målingsværktøjer kræver aktivt samtykke, før de må sættes i gang. Et forudkrydset felt tæller ikke, og samtykket skal kunne trækkes tilbage lige så nemt, som det blev givet.

Der føres tilsyn med reglerne af Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet, og overtrædelse kan straffes med bøde.

02Oplysningspligt

Hvem står bag siden

Virksomhedens navn, adresse, e-mail og CVR-nummer skal fremgå tydeligt af hjemmesiden. Sælger du online, skal handelsbetingelser, priser inklusive moms og kundens fortrydelsesret også være på plads.

03Persondata

Privatlivspolitik

Har du en kontaktformular, et nyhedsbrev eller en webshop, behandler du personoplysninger. Så skal du oplyse, hvad du gemmer, hvorfor, hvor længe og hvilke rettigheder folk har.

04Tilgængelighed

Kravet, der rammer dig senere

Tilgængelighedsloven har stillet krav til blandt andet e-handelstjenester siden juni 2025. De fleste helt nye virksomheder er undtaget som mikrovirksomhed, men undtagelsen falder væk, i takt med at du vokser.

Bygges siden ordentligt nu, er der ikke noget at rette om tre år.

05Uden for min bane

Forsikringer

Det er ikke en hjemmesideopgave, men det hører til på tjeklisten. Har du ansatte, er arbejdsskadeforsikring lovpligtig. Erhvervsansvar, produktansvar og cyberdækning er frivilligt for de fleste, men bliver hurtigt relevant.

Tag den snak med en forsikringsmægler. Jeg rådgiver ikke om forsikring.

Ovenstående er generel information og ikke juridisk rådgivning. Hvilke regler der gælder for dig, afhænger af, hvad din virksomhed konkret laver.

Det du fortryder om et år

Måling kan ikke laves bagud.

Den dag du vil vide, om markedsføringen virker, kan du kun se data fra den dag, målingen blev sat op.

Det er den del, ingen tænker på ved lanceringen, og den del alle savner, når det første budget skal besluttes. Sættes det op fra start, har du et helt års historik at træffe beslutningen ud fra. Sættes det op bagefter, starter du forfra.

  • Search Console med verificeret ejerskab
  • Analytics, der først kører efter samtykke
  • Konverteringer, der måler henvendelser og ikke sidevisninger
  • Google-virksomhedsprofil, hvis du har kunder lokalt
  • Alle konti oprettet i dit eget navn
  • Backup og adgang, du selv kan komme til

Et godt samarbejde

Passer vi sammen?

Jeg tager kun opgaver ind, hvor jeg kan se en reel rolle for mig. Det beskytter både dit budget og min kapacitet.

Det er sandsynligvis et match, hvis

  • Du vil eje dit eget domæne og din egen hjemmeside
  • Du vil have det tekniske rigtigt fra start
  • Du foretrækker fast pris frem for et abonnement uden slutdato
  • Du kan bruge en ærlig prioritering frem for en lang ønskeliste

Det er sandsynligvis ikke et match, hvis

  • Du leder efter det billigste tilbud på markedet
  • Du forventer garanteret placering nr. 1 i Google
  • Du skal have en stor webshop med integrationer fra dag ét
  • Du helst ikke selv vil træffe beslutninger om indholdet

Spørgsmål jeg får

De ting, folk plejer at spørge om først.

Hvad koster det at have siden kørende bagefter?

Domæne og hosting, som du betaler direkte til leverandøren. Der er ikke noget obligatorisk abonnement hos mig.

Hvor lang tid tager det?

Typisk to til tre uger, fra teksten og billederne er på plads. Selve opsætningen er sjældent flaskehalsen — indholdet er.

Jeg har ikke tekst eller billeder endnu.

Det er normalt. Vi starter med at få de vigtigste sider på plads i et sprog, du selv kan stå inde for, og udvider derfra.

Skal jeg have SEO fra dag ét?

Nej. Først skal siden kunne findes, kunne indekseres og forklare, hvad du laver. Når der er noget at måle på, kan vi tale om, hvad der reelt er værd at investere i.

Kan du ikke bare lave den gratis og tage betaling månedligt?

Nej. Det er præcis den model, siden her advarer imod. Du betaler én fast pris, og så er hjemmesiden din.

Jeg har allerede skrevet under et andet sted. Kan jeg komme ud af det?

Måske. Det afhænger af aftalens ordlyd, hvornår opsigelsesvinduet ligger, og om leverandøren har leveret det, der blev lovet. Jeg er ikke jurist, men jeg kan læse aftalen igennem sammen med dig og fortælle, hvad der teknisk skal flyttes, hvis du vil videre.

Næste skridt

Tag en snak, før du skriver under et andet sted.

Ring, eller vælg et tidspunkt i kalenderen. Samtalen er gratis og uforpligtende, og du får en ærlig vurdering af, hvad der er værd at bruge penge på nu.