Derfor har din virksomhed brug for et indholdsunivers

Hvis du søger på “Sådan klipper du hæk.” Eller “Sådan renser du din ovn.” Gæt hvor du havner: Bolius.dk – et videncenter ejet af Realdania. Hvorfor? Fordi Bolius.dk var en af de første til at bruge værdifuldt indhold til at trænge gennem støjen. Der er ingen tvivl om at “Content is King”. I denne artikel vil jeg fortælle dig hvordan du laver dit eget indholdsunivers og giver dig opskriften på hvad du skal huske.

Hvad er et indholdsunivers?

Kort sagt, så er et indholdsunivers en fællesbetegnelse for alt det indhold, der er omfattet af en virksomheds content marketing strategi. Det er alt lige fra artikler og blogindlæg, til audio- og visuelt indhold, der alt sammen har det tilfælles, at det bliver skabt med henblik på at trænge igennem til virksomhedens målgruppe, hvilket kan være svært, da der er så mange om buddet.

I en tid, hvor internettet er blevet det mest populære og mest effektive sted at annoncere, kræver det at det indhold som man skaber, skal være unikt og have værdi for målgruppen. Det er derfor vigtigt at have en indholdsunivers-strategi for at man, som virksomhed, kan sikre sig at man fanger de potentielle kunder, der findes på internettet, og giver dem værdifuldt indhold, som kan føre til flere leads og et øget salg.

Hvorfor har man brug for et indholdsunivers?

Som sagt, så foregår størstedelen af al annoncering i dag på internettet. Det medfører blandt andet, at man er nødt til at finde måder, hvorpå man kan skille sig ud for at trænge igennem al støjen fra alle de andre virksomheder og deres marketingsbudskaber. Hvis man skal skille sig ud fra sine konkurrenter, så er man nødt til at skabe unikt, relevant og værdifuldt indhold, der gør at potentielle kunder vælger virksomheden.

Uanset om der er tale om en B2B eller en B2C virksomhed, er det en stor fordel for virksomheden, at man udtænker en strategi for sit indholdsunivers.

Hvis man bevæger sig indenfor B2B markedet, så kan indholdet f.eks. være e-bøger, artikler, blogindlæg og lign., der kan være med til at løse specifikke problemer, eller give svar på konkrete spørgsmål, som personerne i målgruppen måtte have.

Hvis en virksomhed opererer på B2C markedet, så er synlighed på internettet en af de vigtigste faktorer for virksomheden. Her er en veltilrettelagt indholdsunivers-strategi det, der kan afgøre om du opnår den Topical Authority, som er så vital for, at virksomhedens produktsider bliver vist i toppen af Googles søgeresultater. Med en effektiv strategi, og unikt indhold, har man også større chance for at etablere sig som Thought Leader indenfor sit marked, uanset om man er en B2B eller en B2C virksomhed.

Hvilken digital platform skal jeg benytte?

Indholdet, der indgår i virksomhedens indholdsunivers, skal have en fast base i form af en digital platform. Denne base er det sted, hvor alt indhold bliver publiceret, og herefter spredt ud til andre digitale platforme, som f.eks. virksomhedens sociale medier. Her skal det dog pointeres, at indholdet ikke skal genopslås på de sociale medier, men i stedet deles som et link, der bringer brugeren tilbage til virksomhedens hjemmeside.

Indhold kommer i mange forskellige variationer, og det er noget af det første man skal beslutte sig for, når man lægger en strategi for et indholdsunivers. Det kan f.eks. være, at man laver forskellige former for info- eller instruktionsvideoer. I sådan et tilfælde bør man overveje, om det ikke er bedre at lave en YouTube kanal og dele indholdet derfra. Hvis ens indhold består af blogindlæg, oprettes en blog på hjemmesiden.

Hvad skal mit indholdsunivers omhandle?

Uanset hvilken virksomhed der er tale om, må det antages, at der er foretaget en målgruppe analyse, og at virksomheden ved præcist, hvilke typer af mennesker målgruppen indeholder. Indholdet skal være relevant for disse personer, være unikt og have værdi for dem. Med værdi menes der at indholdet, som skabes, kan hjælpe målgruppen med at løse bestemte problemer, eller give dem svar på deres spørgsmål.

Det er selvfølgelig helt op til virksomheden at bestemme, hvilken type indhold indholdsuniverset skal omhandle, men en god tommelfingerregel er, at det skal være noget virksomheden ved noget om, eller har ekspertise i, og samtidigt noget som målgruppen efterspørger. Hvis disse to ting er til stede i universet, så er man godt på vej til at etablere sig som Thought Leader indenfor sit område eller sin niche.

Indholdsunivers-strategiens 6 principper

1. SEO er altafgørende
Hvis ikke at en hjemmeside er gennemarbejdet, og SEO optimeret, så er det ikke muligt at opnå den synlighed på Google, som er så altafgørende i forhold til at få nye leads og nye kunder.

2.  Indholdet skal være tidløst
For at skabe indhold, der er et aktiv for virksomheden, ikke bare i dag, men også i fremtiden, bør man fokusere på Evergreen Content.

3. Brug det bedste format
Når det kommer til at skabe en base for sit indhold, kan man ikke komme uden om at blog-formatet er det bedste format i forhold til at skabet et indholdsunivers.

4. Promover, promover, promover
Promovering handler ikke kun om at få indholdet set, men også om at øge sin autoritet på Google. Dette kan man gøre ved at promovere sit indhold på f.eks. Facebook, LinkedIn og igennem nyhedsbreve.

5. Vedligehold SEO løbende
Et stærkt SEO-fundament passer ikke sig selv. Det er vigtigt, at man løbende opdaterer og optimerer sine søgeord, samt fjerner dem, der eventuelt er blevet irrelevante.

6. Lav både intern og ekstern linkbuilding til dit indhold
Det er vigtigt at det indhold, som er grundstenen i dit indholdsunivers får både interne og eksterne links.
Der er mange lavt hængende frugter at høste alene på de såkaldte ”Long tale” søgeord, som kommer af meget velskrevet indhold.

Sådan skaber du et succesfuldt indholdsunivers

Ved at kombinere virksomhedens knowhow med målgruppens efterspørgsel, og en effektiv SEO-strategi, har man allerede lagt fundamentet for en effektiv indholdsunivers-strategi. SEO-strategien er det, der skal være med til at gøre det skabte indhold synligt for at de mennesker, der befinder sig i målgruppen, og på sigt, sikre at virksomheden ryger helt til tops i resultaterne, på de forskellige søgemaskiner, Google især.

Når det kommer til SEO-delen, så skal man udføre en grundig og omfattende søgeordsanalyse, inden man går i gang med at skrive sine tekster. Når man skal skabe indhold, som skal ramme en bestemt gruppe mennesker, så er det vigtigt at man ved, hvad de mennesker søger på, når de foretager en Google søgning.
Hvis virksomheden ikke selv har evnen til at udføre en sådan analyse, kan man hyre et digitalt bureau.

Dette er som sagt fundamentet for en succesfuld strategi, men indholdet skal også have en vis kvalitet, og bør også være såkaldt Evergreen Content, der pga. sin tidløshed, vil være et aktiv for virksomheden, både nu, men også ude i fremtiden. Når man skal planlægge sit indhold, bør man benytte sig af en Topic Cluster strategi, samt en contentplan, så man på den måde kan planlægge og prioritere sit indhold.

Eksempler på indholdsuniverser

Bolius
Med mere end 4.8 millioner organiske besøg om året, er Bolius univers, der primært består af guides omkring alt til hus og have, et godt eksempel på, hvad et indholdsunivers kan gøre for en virksomhed.

Dinero
Dinero tilbyder ikke bare en regnskabsløsning til din virksomhed, men har med sit indholdsunivers, bestående af svar på de spørgsmål deres målgruppe søger på, formået at gøre sig til thought leader når det kommer til regnskabsområdet. 

Studieportalen
Danmarks største portal for lektiehjælp har markeret sig kraftigt med deres ca. 100.000 organiske besøgende om måneden. Deres artikler om forskellige emner har hjulpet mange studerende med deres opgaver, og dermed løst et problem for dem.

Alt for Damerne
Nok et af de mest velkendte siger, hvis du er pige/kvinde i Danmark. Her finder du alt: og jeg mener alt inden for mode, skønhed mv. Faktisk er deres univers så bredt at du kan læse om hver enkelt kropsdel samt finde gratis strikkeopskrifter.

author avatar
Lennart Øster Partner
Jeg har arbejdet professionelt med SEO og markedsføring i mere end 15 år og har blandt andet arbejdet i brancher som Coaches, Personlige trænere, Webshops, Terapeuter, Hobby og Gør det selv, Bolig, hus og have og Sundhedsfagligt personale. Jeg kan hjælpe i de fleste brancher - også din
Vil du gerne findes i Google
Så få gratis tips og tricks til det

helt gratis

Nej tak. Det kan jeg godt finde ud af selv
Jeg overholder GDPR og Cookielovgivning.